
Lørdag d. 19. november kl. 16.00: Poseidonkvartetten, Schubert og Grieg
Poseidonkvartetten består af fire af vore førende og yderst erfarne kammermusikere og solister. Den blev grundlagt i 2007, og siden da har kvartetten givet koncerter i en lang række af Danmarks musikforeninger og koncertsale.
Kvartettens navn - Poseidon - er taget efter guden for havet og naturkræfterne, hvilket symboliserer de fire musikeres stræben efter at få stemninger og kontraster frem i musikken fra vildskab, temperament og brusende bølger til ro, indadvendthed og blikstille hav.
Ved koncerten i Rudkøbing Kirke spiller Poseidonkvartetten Edvard Griegs strygekvartet i g-mol op. 27 og Schuberts kvintet i C-dur. Sidstnævnte regnes for et af kammermusikkens allerstørste mesterværker og byder på alt det bedste, vi forbinder med Schubert: skønne temaer og den fine vekslen mellem dur og mol- lykke og smerte.
Udover Poseidonkvartettens fire faste medlemmer, Jon Gjesme, Christine Enevoldsen, Ettore Causa og Joel Laakso medvirker ved Schubertkvintetten Øystein Solstad som ekstra cellist.
Der er fri entré ved begge koncerter, alle er velkomne!